Tequila & Mezcal

En mulig forklaring på, hvorfor du kender tequila bedre end mezcal

En mulig forklaring på, hvorfor du kender tequila bedre end mezcal

Vi kommer med et forsigtigt bud på, at du formentlig kender til tequila, men du er måske ikke så bekendt med mezcal, selvom de er en del beslægtede – faktisk har du måske aldrig hørt om sidstnævnte.

Begge drikketyper er dog ved at få en forhøjet status herhjemme, hvor man er ærekær omkring dem, hvordan de skal drikkes, hvordan de indtages og ikke mindst, hvad det er for et mærke, man vælger at drikke af dem.

Det er jo en genfødsel, som man har set med flere former for spiritus herhjemme, der er sket over de seneste år, hvor man tidligere mere havde en enkelt eller to udgaver, som man brugte til at blande op med, medmindre man da ligefrem havde været i udlandet for at købe en specialflaske, hvor de gik mere op i den slags, så man kunne drikke det rent.

Det havde vi ikke rigtig tradition for i Danmark, men det har ændret sig, og nu er turen kommet til tequila og mezcal, men hvorfor oplever vi så mezcal som lillebroren i denne sammenhæng?

Du er blevet mere udsat for tequila

Før verden blev global, og det blev lettere at komme i kontakt med mennesker verden over, så var man jo mere eksponeret for det, som forhandlere og importører udsatte en for, da man ikke vidste bedre.

Så når der var mere tequila end mezcal på hylderne i barerne og i supermarkederne, så blev det også det, vi uvidende købte mest af uden at vide, at der kunne være et alternativ.

Så var der også en populær sang, hvor man råbte navnet på denne spiritus, som nok også har været med til at udbrede kendskabet til den.

Endelig kender mange nok også den sociale leg, som der kan gøre det lidt morsommere at indtage tequila, end det ellers var tidligere, hvorfor mange gerne fandt tequila frem på bordet.